Vores bryllup

Historien

Læs en sammenfatning af Peters tale. Du kan også se og høre videoer fra brylluppet.

Historien: Sammendrag af gommens tale

Vi tog på ferie i bil ned gennem Europa. Undervejs kom vi til Montpellier i Frankrig, Hvor vi overnattede. Da vi vågnede næste dag, viste det sig, at vi havde haft indbrud i bilen. Der var mine ting, der var stjålet (kamerating). Lene mente ikke, det gjorde så meget. Det ville jo blive dækket ind af forsikringen (og det blev det såmænd også).

Nå, vejret i Frankrig var dårligt, så efter lidt googling af vejrudsigter, valgte vi at køre videre til Barcelona, hvor der skulle være masser af sol. Vi kom til Barcelona og fandt et hotel at tjekke ind på.

Efter en lang køretur ned gennem Frankrig kan man godt blive tørstig, og så skal man jo have et eller andet at drikke, så vi satte os op i baren. Pludselig bemærkede Lene en skygge bag sig. Det viste sig at være en tasketyv, der stjal hendes taske, som hængte over stoleryggen. Lene råbte op, og to mænd styrtede efter tyven, der var løbet ud på gaden. Tyven blev desværre ikke fanget.

Det var så det andet tyveri på denne tur. Dette gode ved tyveri er, at dette tasketyveri faktisk er en stærk medgivende årsag til, at vi blev gift.

I tasken var der – udover lidt småpenge - også vores pas. Så vi skulle derfor have nogle nye pas, da vi kom hjem til Danmark. Vi tog op på rådhuset, hvor der er en kvikskranke, eller hvad det nu hedder, hvor man få lavet et nyt pas. Vi kom i snak med damen i skranken, og talte om alt det, man kan i kvikskranken. Det er mange ting. Vi fik f.eks. at vide, at man kunne blive gift.

Da vi mødte hinanden i sin tid, havde vi talt om, om vi skulle giftes. Det tog dengang under et sekund at aftale, at det skulle vi ikke.

Nå, mens vi stod og talte med damen i kvikskranken, spurgte Lene pludselig, om vi skulle giftes. Jeg blev lidt paf, men svarede nej.

Da vi gik ud af døren tænkte jeg lidt med mig selv, hvad der ville være sket, hvis jeg havde sagt ja. Jeg er ret overbevist om, at vi var blevet gift dengang. Lene fortalte siden, at det var vi jo nok. Alt dette skete for 3 år siden.

Tiden gik, og vi når frem til december sidste år. Der var der en lidt speciel dato i forhold til giftemål og sådan noget. Der var f.eks. d. 12-12-12, som også er min fødselsdag. Den morgen tog vi på arbejde sammen, ganske som vi plejer, da vi arbejder lige ved siden af hinanden. Vi hører altid radio undervejs, og der snakker de meget, om den her 3*12 dato, hvor ”alle” vil giftes. Jeg kommer til at tænke tilbage til vores tur på rådhuset efter pas for nogle år siden, hvor Lene lige pludselig spurgte mig, om vi skulle gifte os. Efter moden overvejelse i 5 minutter, så tænkte jeg, at det jo faktisk er en dato, jeg kan huske. Jeg har trods alt husket min fødselsdag hver eneste år indtil nu. Jeg spurgte Lene, som svarede, at det kan vi da godt. Og det var sådan set det.

Lene fortalte senere, at hun faktisk havde undersøgt, om vi kunne nå at blive gift på rådhuset den dag, men det kunne man ikke.

Det viste sig efterfølgende, at vi kunne være taget ind på Københavns Rådhus lige fra gaden, uanset hvilken kommune man kom fra, og blive gift med det samme. Lidt tankevækkende, vi kunne faktisk godt være blevet gift den dag – på min fødselsdag. Sikke fødselsdagsgave, det ville have været.

8 dage senere er der så en anden markant dato, der hedder 20-12-20. Det er jo også en speciel dato, og den dato havde Lene også undersøgt, om det var muligt for os at blive gift dér, uden at jeg vidste noget om det. Det var så heller muligt med den korte frist. Kommunen skulle bruge tre ugers administration forberedelse for at forestå en borgerlig vielse, så det kunne heller ikke lade sig gøre. Derefter blev alt snak om bryllup lagt i mølposen.

Troede jeg.

Det blev nytårsaften. Som sædvanlig blev den holdt hos os. Vi var ud over os også Lene V. og Børge. Undervejs fortæller vi ovenstående historie, som vel er lidt sjov midt i det hele. Pludselig, jeg ved ikke helt, hvad der skete inde i Børges hoved, men han to sin kalender frem. Det samme gjorde Lene V. De begyndte at gå på datojagt.

Der gik ikke mange øjeblikke, så fandt de 7-9-13, og det er jo sådan set i dag. Børge og Lene V. besluttede så, at Lene og jeg skulle giftes på denne dato og skrev det ind i deres kalendere. Jeg skal lige nævne, at hverken Lene eller jeg sagde noget undervejs.

Det er således faktisk Børge og Lene V., der er årsagen til, at vi er her i dag. Det er jo faktisk et arrangeret ægteskab.

Når det er sagt, så er der også en anden grund – vi kunne jo trods alt have sagt nej til Børges og Lene V’s indfald. Vi elsker hinanden, og vil gerne vise det med vores ægteskab. Vi har boet sammen i 15 år, og så har man jo lissom lært hinanden at kende langt hen ad vejen. Måske var det min prøvetid…

Billeder og videoer

Klik på nedenstående, og du vil kunne se billeder og videoer fra brylluppet.