Om hjemmesiden

 

 

Velkommen til Peter og Lenes websted.

 

Dette er stedet, hvor vi kan vise famile, venner og bekendte samt andre nysgerrige nogle af de oplevelser, som vi har haft.

 

Du er velkommen til at tage en tur rundt og kigge, læse og lade dig inspirere, underholde eller måske bare få stillet din nysgerrighed om dette websted.

 

God fornøjelse.

 

 

Eksterne links

 

Familien Bergqvists hjemmeside

 

 

Kontaktoplysninger

 

Kontakt postmaster

 

 

HEPEFIJA

 

Først kom der guitar, og så blev der bas

 

Jeg var i tidernes morgen, hvilket var i sidste halvdel af 70?erne, med til at starte rockgruppen HEPEFIJA.

Det startede som en idé hjemme i Finns kælderværelse, hvor Jens, Finn og jeg snakkede meget om at danne et band. Jens skulle spille trommer, Finn guitar og jeg lead guitar.

 

En dag havde Finn købt en el-guitar, hvis jeg husker ret, hvorefter jeg købte en basguitar! Vi stak stikket i vores guitarer og brugte en transistor som forstærker. Finn havde lært sig nogle greb selv. For mig var det første gang, at jeg spillede på en bas.

Lille Johnnys Mund med Røde Mor var første nummer, vi kom op med. Så vidt jeg husker, gik nummeret også kun i to greb, så det var ikke så svært

 

Så blev der sang og "spade"

 

Jens kom af en eller uhuskelig grund ikke med i gruppen. Det gjorde til gengæld Jan også kaldet Høstmark eller slet og ret Høst.

En dag, hvor jeg dukkede op hos Finn, stod Høstmark og spillede guitar. Ikke bare nogle tilfældige greb, men rigtige melodier! Og han sang til! Og han kunne også fyre en rigtig solo af. Fedt, manner!

 

Nu havde vi både en sanger, en lead guitarist, en rytmeguitar (Finn) og bassen.

Hvad med trommerne?

 

Til sidst blev der trommer - og så var vi et rigtigt band

 

Finn kendte én, der hedder Henrik. Hvorfor han kvalificerede sig til at skulle spille trommer, husker jeg ikke, eller måske véd jeg det ikke. Hvorom alt er, så blev han spurgt, og han svarede ja.

Hurtigt fik Henrik købt både trommesæt og vi andre forstærkere af mere eller mindre tvivlsom kvalitet. Hvad der var vigtigst: Vi kunne frembringe masser af lyde, og det lød efterhånden som rigtig musik.

Vi var et band!

 

Første nummer og et øvelokale

 

Vi fik vi vores første nummer sat sammen: Øen.

Desværre har jeg ikke dette nummer på kassette eller andet medie. Det ville ellers have været sjovt at høre det i dag.

Øen var, ligesom alle andre numre, vi spillede, skrevet af Høst.

Efter at have brugt Finns kælderværelse som øvelokale indtil nu, fandt vi ud af, at Hvidovre Medborgerhus, der var helt nyt dengang, stillede gratis øvelokaler til rådighed for sådan nogle som os.

Vi havde nu også et rigtigt øvelokale.

 

Første koncert

 

De næste måneder gik med at få et lille repertoire op at stå. Det gik faktisk så godt, at vi ret hurtigt blev kontaktet af en bibliotekar fra Hvidovere bibliotek, der også holdt til i medborgerhuset, om vi kunne tænke os at spille til udendørs koncert sammen med nogle andre grupper (bl.a. Mors drenge). Ja, tak, det kunne vi godt tænke os.

 

De første billeder, du ser i billedserien er der fra (link nederst på denne side). Det var bare SÅ STORT!

Gad vide, hvordan det lød? Folk var høflige nok til at sige, at det søreme lød rigtig godt!

 

... og det blev til mange flere koncerter

 

Efter denne koncert fik vi rigtig 'blod på tanden'. Høst fik skrevet en række rigtig gode sange, som f.eks. Hej, hej Vagn og mange andre klassikere.

Vi kom lidt mere ud at spille, og mange af vores kammerater blev nærmest til en lille uofficiel supportgruppe på ca. 10-15 personer, der var med mange af stederne, vi spillede.

Blandt andet spillede vi på Schneekloth Gymnasium (2 gange), en ungdomsklub (vistnåk i Rødovre), til en musikkonkurrence (hvor vi blev nr. 4 ud af 4...hrmmf), til en privat fest på 4. maj kollegiet, til en biblioteksfest, til en rock-aften på Hvidovre medborgerhus, på Risbjergård (i Hvidovre), Avedøre gymnasium og flere steder, jeg ikke husker mere.

Du kan se billeder fra nogle af koncerterne i billedserien via et link nederst på denne side.

 

Skiftende besætninger

 

Besætningen skiftede flere gange undervejs. Her
er opsætningerne, som jeg husker dem:

  • Henrik (trommer)
  • Peter (bas)
  • Finn (guitar)
  • Høst (sang og leadguitar)

 

  • Glemt trommeslager (vild med at spille Deep Purple)
  • Peter (bas)
  • Finn (guitar)
  • Høst (sang og leadguitar)

 

  • Finn (trommer)
  • Peter (bas)
  • Flemming (leadguitar, lidt synthesizer)
  • Høst (sang, guitar og leadguitar)

 

  • Ole(trommer)
  • Peter (bas)
  • Flemming (leadguitar, lidt synthesizer)
  • Høst (sang, guitar og leadguitar)

 

Den sidste opstilling blev gruppen, hvor vi lejede os ind i et privat studie for en dag. Jeg tror det var i Avedøre. Her fik vi indspillet de numre, som du kan høre via link nederst på denne side.

 

Og til sidst kom bruddet

 

Den sidste besætningblev gruppen, hvor vi lejede os ind i et privat studie i Avedøre for en dag. Her fik vi indspillet de numre, som du kan høre via link nederst på denne side.

Det blev samtidig gruppen, der ændrede navn til Tora, Tora. Jeg tror, at det stammer fra en film af samme navn.


Det blev også her, at vi voksede fra hinanden. En aften oppe hos Høstmark fortalte jed de andre, at jeg stoppede. Jeg havde været utilfreds med et eller andet i længere tid, og nu var det altså bare slut. Samtidig rejste Ole sig og sagde, at nu ville han heller ikke mere. Herefter har jeg ikke hørt mere til gruppen eller de andre medlemmer.

Det ville nu være sjovt at møde dem igen efter mere end 25 år efter bruddet.

Det var en rigtig, rigtig fed tid.

 

Billeder og musik

 

I slutningen af HEPEFIJA's histore var vi - som skrevet i det forgående - i studiet og fik indspillet et demobånd.


Alle numre undtagen Intro er optaget i et studie i Avedøre, som jeg ikke mere husker navnet på.

Intro er ved en fejl optaget oven i det første nummer, Nummeret har jeg derefter adskilt i to. Det er iøvrigt mine to drenge Michael og Christian, der snakker, og da de nu er mine unger, og de alligevel er kommet med på HEPEFIJA-demoen (ikke originaloptagelsen, men min private kopi på et kassettebånd), ja, så lad dem være introen til al musikken.

Musikken har jeg i øvrigt spillet over på en cd og lavet rigtig cover til. Meget prof! Hvis du kunne tænke dig en  kopi, så skriv til postmasteren efter en.

Cd'en har jeg kaldt: Den sidste blev den første

 

 

 

peterbach.eu © 2010 • Privacy Policy • Terms Of Use